Tungebelægninger udgør et yderst udbredt og velkendt fænomen, hvis opståen kan tilskrives adskillige diverse faktorer. Disse belægninger manifesterer sig i forskellige nuancer, men hyppigst observeres en gul eller hvidlig farve på tungens overflade. Undertiden er dannelsen af en tungebelægning et resultat af akkumulering af døde epithelceller. Disse afstødte celler kan ophobe sig, såfremt tungen ikke renses regelmæssigt i forbindelse med den daglige tandpleje.

En belægning på tungen kan også opstå som en konsekvens af diverse forhold. Dog kan tungebelægninger ligeledes tilskrives en så basal faktor som utilfredsstillende mundhygiejne. Såfremt tungebelægningen stammer fra mangelfuld oral hygiejne, er det essentielt at sikre en omhyggelig rensning af både tænder - og især tungen - med en effektiv tandpasta gentagne gange hver dag, ideelt set mere end to gange dagligt, mens belægningen persisterer.

Under børstningen bør man udvise forsigtighed over for tungen, for at undgå at anvende et tryk, der overstiger dens tolerancegrænse. Ved utilfredsstillende oral hygiejne er det yderligere en god praksis at implementere foranstaltninger, der forhindrer dårlig ånde. Desuden kan belægninger opstå som følge af en type svampeinfektion, benævnt candida.

Candida-svampen er udbredt over hele kroppen, men dens vækst kan accelerere drastisk, hvis eksempelvis immunsystemet er kompromitteret. Candida kan ligeledes manifestere sig efter et forløb med antibiotika, eller ved indtagelse af steroidbaseret medicin. Tidligere var opfattelsen, at tungebelægninger havde en sammenhæng med enten sygdomstilstande eller fejlernæring.

Disse hypoteser er imidlertid blevet totalt forkastet inden for nutidig medicinsk videnskab. Metoder til at eliminere tungebelægninger! For at fastslå den specifikke årsag til tungebelægningen er det klogt at afklare, hvorvidt der er tale om den tidligere omtalte candida-svamp. I den forbindelse kan man forsigtigt forsøge at rense tungen med en tungeskraber - og skulle et sådant redskab ikke være ved hånden, kan et passende alternativ benyttes.

Det er afgørende at finde et redskab, der kan skrabe uden at forårsage skade på tungen; dog er en dedikeret tungeskraber det mest optimale valg! Såfremt et tungeskrab resulterer i et rødligt område på tungen, kan dette potentielt skyldes en inflammation eller infektion. Hvis belægningen derimod ikke er forårsaget af candida, er det højst sandsynligt akkumulerede døde hudceller.

En omhyggelig rengøring af tungen vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til at eliminere belægningen. For at udføre denne rensning bør du påføre en beskeden mængde tandpasta på din tandbørste og med let hånd børste tungen. Stræb efter at børste så langt bagud på tungen som muligt, men uden at fremkalde ubehag. Efterfølgende skylles munden først med tempereret vand og dernæst med koldt vand.

Hvis formålet er at fjerne en gul eller hvidlig belægning på tungen, anbefales det at gentage den i afsnit 2 beskrevne procedure over flere dage. Dette bidrager til at forhindre, at belægningen genopstår.

En yderligere hjemmekur mod hvide tungebelægninger indebærer daglig skylning af munden med et glas lunkent saltvand; her opløses en spiseskefuld salt i varmt vand. Munden skylles i cirka 30 sekunder. På denne måde modvirkes akkumuleringen af døde hudceller og deraf følgende belægninger. Ved sjælden tandbørstning bør man bestræbe sig på at øge frekvensen af rensning af både tænder og tunge.

Oral hygiejne er fordelagtig på adskillige områder - herunder også for at opretholde en ren tunge.