Læsetid: 5 minutter Arbejdsvelbefindende - hvorfor det er så afgørende! Det er derfor af stor betydning, hvorvidt vi føler os tilfredse og trives på vores arbejdssted - ikke kun for den enkelte medarbejder, men også for organisationen som helhed. Hvad indebærer arbejdsvelbefindende? Tilfredshed er et nuanceret begreb, som varierer enormt fra person til person. Men overordnet set og meget simpelt kan tilfredshed defineres som en følelse, der opstår som følge af frigivelse af belønnende stoffer i hjernen.

Arbejdsvelbefindende er således den indre tilstand af glæde eller utilfredshed, du oplever, når du både tænker på dit arbejde og når du udfører dine opgaver. Vi mennesker drives og genoplades af forskellige faktorer, og vi tolker situationer forskelligt. Derfor vil følelsen af tilfredshed, uanset om det er i en privat eller erhvervsmæssig kontekst, være unik for den enkelte.

På samme vis er arbejdsvelbefindende betinget af forskellige elementer for forskellige individer. For nogle er det at modtage anerkendelse og ros for udført arbejde, mens det for andre er nære relationer med kollegerne. Hvad der stimulerer og fremkalder arbejdsvelbefindende, er således varierende fra person til person - selv inden for den samme arbejdsplads.

Ifølge de to amerikanske forskere og psykologer Eward L. Deci og Richard M. Ryan, stammer arbejdsvelbefindende ikke fra materielle goder som for eksempel en god kantineordning, en høj løn, en titel eller andre eksterne frynsegoder. Tværtimod påvirkes det af opfyldelsen af visse basale, indre behov - hvoraf nogle af de mest centrale er følelsen af autonomi i vores arbejde, at føle sig kompetent i sit job og at have meningsfulde sociale bånd på arbejdspladsen.

Hvad der vægter tungest, er individuelt. For nogle er det vigtigste resultaterne, altså om man føler sig dygtig til sit job og oplever, at man bidrager med noget meningsfuldt. Mens det for andre er de sociale relationer og et velfungerende fællesskab, der er afgørende for arbejdsvelbefindendet. Dog kræves en vis grad af alle tre komponenter, følelsen af kompetence, autonomi og sociale relationer, for at opnå arbejdsvelbefindende.

Hvorfor er arbejdsvelbefindende væsentligt? Vi tilbringer, som nævnt, en stigende mængde tid på arbejdspladsen og i samvær med vores kolleger. Statistikker over danskernes tidsforbrug viser, at den eneste aktivitet, der optager mere tid end arbejde, er søvn. Når vores professionelle virke fylder så markant i vores liv, er det logisk, at vores tilfredshed eller utilfredshed også kan have en afgørende indflydelse på vores generelle livstilfredshed.

Faktisk udgør arbejdsvelbefindendet en af de tre primære kilder til livsglæde. De fleste af os kender sandsynligvis følelsen af at have haft en særdeles dårlig dag på kontoret. Mens nogle formår at adskille arbejde fra privatliv, tager andre de negative oplevelser med hjem - og så bliver det svært at nyde aftenen.

Hvis dette sker tilstrækkeligt ofte eller over en længere periode, kan det være vanskeligt, hvis ikke umuligt, at undgå at blive påvirket - både fysisk og psykisk. Forskning indikerer, at arbejdsvelbefindende har en observerbar effekt på vores sundhed; det kan påvirke vores nattesøvn, immunforsvar og øge risikoen for at udvikle en række alvorlige helbredsproblemer, herunder mavesår, depression og stress.

Skal man så være glad konstant? Nej, selvfølgelig ikke. Det er acceptabelt at have en dårlig dag eller føle sig nedtrykt. Det afgørende er, om man generelt føler sig tilfreds, når man reflekterer over sit arbejde og sine arbejdsopgaver. Man kan sige, at den overordnede følelsesmæssige tilstand bør være positiv.

Betydningen af arbejdsvelbefindende for din organisation Der er således ingen tvivl om, at arbejdsvelbefindende er yderst vigtigt for den enkelte medarbejders vel og ve. Men hvilken rolle spiller det for arbejdspladsen som helhed? Det siger sig næsten selv, at tilfredse medarbejdere bidrager til at skabe et positivt arbejdsmiljø med en god atmosfære - selv i perioder med stort pres og hektisk aktivitet.

Arbejdsvelbefindende kan være den faktor, der motiverer medarbejderne til at yde en ekstra indsats og ikke blot afslutte arbejdsdagen ved fyraften. Desuden har vores arbejdsvelbefindende også en indvirkning på vores kolleger og den generelle trivsel på arbejdspladsen. Ligesom positiv stemning kan være smitsom, kan negativitet og dårligt humør ligeledes sprede sig.

En undersøgelse fra Gallup viser, at kun én ud af otte medarbejdere føler sig lykkelige og mentalt engagerede i deres arbejde. Pointen er, at arbejdsvelbefindende ikke kun påvirker den individuelle medarbejders tilfredshed på arbejdspladsen, men også den kollektive oplevelse. Medarbejdere uden arbejdsvelbefindende kan således bidrage til at forringe atmosfæren og potentielt mindske kollegernes arbejdsvelbefindende.

Arbejdsvelbefindende er derfor et emne, som det med stor fordel kan fokuseres på - både af hensyn til den enkelte, men i allerhøjeste grad også for organisationen. Udover den generelle trivsel på arbejdspladsen, viser forskning også, at arbejdsvelbefindende kan have en væsentlig effekt på virksomhedens økonomiske resultat. Faktisk indikerer en undersøgelse fra University of Warwick, at arbejdsvelbefindende kan øge medarbejderes produktivitet med op til 12 procent.

Samtidig peger en forskningsrapport fra Nordisk Råd på en statistisk sammenhæng mellem høj produktivitet og et godt arbejdsmiljø i en række undersøgte virksomheder. Tilfredse medarbejdere er derfor mere produktive, effektive og opnår generelt mere i løbet af en arbejdsdag. Udover at være mere produktive og effektive, medfører arbejdsvelbefindende og trivsel også færre sygedage.

Derimod gælder dette kun for 46 procent. Desuden er glade medarbejdere, ifølge Arbejdstilsynet, også mere motiverede og bedre til at finde innovative løsninger. De håndterer forandringer bedre, begår færre fejl, og de er bedre til at pleje deres faglige og sociale netværk på arbejdspladsen, hvilket giver dem bedre muligheder for at opnå succes med opgaver, der kræver samarbejde.

Er øget arbejdsvelbefindende lig med øget produktivitet? Selvom artiklen skitserer en forbindelse mellem arbejdsvelbefindende, effektivitet og produktivitet, er det vigtigt at understrege, at debatten er mere kompleks. Derfor eksisterer der også uenighed om, hvorvidt der reelt er en sammenhæng mellem arbejdsvelbefindende og produktivitet.

Man ved for eksempel ikke, om en eventuel sammenhæng skyldes, at øget produktivitet resulterer i øget arbejdsvelbefindende (for eksempel ved at behovet for at føle sig kompetent opfyldes jf. Ryan og Deci), eller om øget arbejdsvelbefindende fører til øget produktivitet. Selvom det er essentielt at huske, at der sandsynligvis skal være andre faktorer til stede, før der kan konkluderes en sammenhæng mellem arbejdsvelbefindende, effektivitet og produktivitet, kan det for en organisation ikke skade at prioritere medarbejdernes glæde og trivsel.

Tilfredse medarbejdere vil i langt de fleste tilfælde være bedre ambassadører for virksomheden end utilfredse medarbejdere. Derfor kan det være fornuftigt at overveje følgende spørgsmål: ikke om det kan betale sig at arbejde med arbejdsvelbefindende og medarbejdertrivsel, men snarere om det kan betale sig ikke at gøre det. Ønsker du at høre mere om PeopleTools' Profilværktøjer?

Lad os tage en samtale om, hvordan vi kan assistere din virksomhed med at komme i gang. Kontakt os i dag. Kilder: Büssing, A. A dynamic view of job satisfaction in psychiatric nurses in Germany. Self-determination theory and work motivation. Journal of Organizational Behavior, 26 4 , Oswald, A.